14okt.13 MG 95001 Som psykolog -hjælp til psykoser

Som psykolog arbejder jeg ud fra den antagelse, at psykiske lidelser, herunder ekstreme tilstande, er meningsfulde, og derfor er mit job at hjælpe dig med at udforske og udfolde dette. At finde mening betyder, at kontekst, kultur, vigtige relationer og dine unikke livserfaringer bliver anerkendt for at have haft en dybtgående indvirkning på dig som person. Ved at udforske din psykiske krise fra dette perspektiv vil du være i stand til at få større forståelse og i sidste ende udtænke måder at håndtere din situation, hele og komme videre.

Det er vigtigt for mig at skabe en god kontakt. Den gode kontakt er også blevet bevist at havde den allerstørste betydning, når det kommer til succesfulde terapiforløb.

Psykoser min expertise

Butterfly 15

Hvad er en psykose?
I psykiatrien vælger man, at dele psykotiske kriser op i forskellige adskilte sygdomme for derefter at behandle dem, som de var særskilte bio/genetiske sygdomme. Men psykoser er faktisk noget alle kan opleve. Udfaldet, om man kommer sig eller ej, er til gengæld meget forskelligt, alt efter hvilket hjælp man få.

Ud fra min personlige erfaring og den videnskabelige forskning, oplever jeg det mere meningsfuldt og frugtbart at se på ”sindssyg” og ”normal” udefra og se på, i hvor høj grad den fælles virkelighed stemmer overens med ens indre virkelighed. I mit daglige arbejde bruger jeg de ord jeg selv benytter i forhold til mig selv, ved at skelne mellem ’privat verden’ versus den ’fælles verden’. Den ’fælles verden’ skal forstås sådan, at her er der fælles konsensus om den virkelighed der udspiller sig. Samtidig handler det også om i hvor højt grad man er påvirket følelsesmæssigt, samt hvor stabil/ustabil man er, når ens oplevelser er væsentligt anderledes end resten af verden.

Kort fortalt, virkeligheden, sammen med følelserne og stabiliteten, er tilsammen afgørende for om man bliver betragtet som ”sindssyg” eller ej. I den ene ende er man ”normal” når ens ’privat verden’ er i overensstemmelse med den ’fælles verden’, dvs. når der er konsensus mellem det indre og den ydre virkelighed, mellem personen og sin kultur. Dog kan det som er ”normalt” i den ene kultur være ”sindssygt” i en anden.

Man kan opleve uoverensstemmelse mellem ens ’private verden’ og den ’fælles’ uden at det er en forhindring. Personligt hører jeg ”stemmer” ingen andre i den ’fælles verden’ kan høre; de er virkelige for mig. Alligevel trives jeg. Andre kan have sære overbevisninger, eller måder at se verden på, som virker aparte, alligevel trives de. Omvendt tror tilstrækkeligt mange på Gud, at Jesus gik på vandet, og Maria var jomfru, så dette anderkendes som ”normale” overbevisninger.

Så kan man opleve uoverensstemmelser mellem den private og den fælles virkelighed, hvor man er følelsesmæssig påvirket, dog uden at være ustabil. Mange vil her opleve at blive diagnosticeret, men, igen, evidensen viser, at man kan komme sig ved den rette støtte.
Endelig har vi den tilstand, hvor man sammen med virkelighedens uoverensstemmelser er følelsesmæssig påvirket og ustabil. I den tilstand betragtes man oftest som værende meget psykotisk. Igen viser forskning at mange kommer sig på trods af psykiatriens pessimisme. Jeg er en af dem.

Problemer handler derfor ikke om uoverensstemmelser mellem den indre, ’privat verden’ og den ydre, ’fælles verden’, men derimod om evnen til at håndtere og relatere til den ’private verden’. Hjælpen drejer sig om at reducere den angst, der oftest er tilstede og hjælp til at finde mening ud fra den virkelighed, man nu oplever og ikke at man skal blive enig med majoriteten.

 

 

Hvordan arbejder jeg?

En af de første elementer er at anerkende, at disse oplevelser er reelle. Typisk vil en person der hører stemmer eller oplever andre usædvanlige tilstande (stemmer fra nu af) være blevet mødt med kommentarer såsom ’de er ikke virkelig’, ’de er bare et symptom’, ’ignorer dem’. Hvis en person er i det psykiatriske system, vil de har fået en diagnose, typisk skizofreni, og psykiatriens behandling involverer uundgåeligt stærk hjernemedicin. Dette betyder dog ikke, at det ikke er muligt at arbejde med ens stemmer, paranoia osv, men det kan være vanskeligere.

Da mange mennesker har en historie om traumer giver det mening for de fleste at arbejde med disse. Ofte bliver man overrasket over, hvor tæt stemmerne er relateret til ens traumer. Andre, der har dybe eksistentielle problematikker vil opdage, at deres stemmer også repræsenterer dette. Men det er også en kunst at optrævle de symbolske betydninger, som stemmerne giver udtryk for, idet de virkelige årsager til, at stemmerne er der, oftest skjules bag lag af symbolske repræsentationer og stærke følelser. Ikke desto mindre er de tæt knyttet til de livshistorier, som folk bringer med sig, og derfor er fokusering på livshistorie yderst vigtig.

Mange mennesker oplever stor frygt og en følelse af, at de ikke har kontrol over deres stemmer, derfor er det meget vigtigt at udtænke strategier og løsninger sammen, der vil give magten tilbage til personen i forhold til stemmerne. For nogle kan dette betyde, at de mister deres stemmer. For andre indebærer det, at de ændrer deres forhold til dem. Brug af visse værktøjer, som Maastricht-interview skema, Person Centreret Planning (PCP) eller at deltage i en selvhjælpsgruppe bidrager alt sammen til, at folk får deres liv tilbage.

0045

14okt.13 MG 9500 22