03jul.13 MG 2628 2aa
Som psykolog -hjælp til psykoser

Som psykolog arbejder jeg ud fra den antagelse, at psykiske lidelser, herunder ekstreme tilstande, er meningsfulde, og derfor er mit job at hjælpe dig med at udforske og udfolde dette. At finde mening betyder, at kontekst, kultur, vigtige relationer og dine unikke livserfaringer bliver anerkendt for at have haft en dybtgående indvirkning på dig som person. Ved at udforske din psykiske krise fra dette perspektiv vil du være i stand til at få større forståelse og i sidste ende udtænke måder at håndtere din situation, hele og komme videre.

Det er vigtigt for mig at skabe en god kontakt. Den gode kontakt er også blevet bevist at havde den allerstørste betydning, når det kommer til succesfulde terapiforløb.

Hvorfor bliver man psykotisk?

Butterfly 14Paris Williams ”Rethinking Madness”, beskriver eksistentielle kriser som en afgørende årsag og jeg er meget enig. Men da eksistentielle kriser er universelle, hvordan kan det så være, at nogle reagerer så kraftigt, at de bliver psykotiske og andre ikke? Dette kan illustreres ved at se på to almene eksistentielle dilemmaer.

Vi har alle behov for en vedvarende balance mellem at være uafhængig, fri og selvbestemmende i forhold til behovet for kærlighed, afhængighed og accept. Balancen mellem de to poler er kunsten, når der skal skabes bæredygtige relationer til andre mennesker, et dilemma som alle kan genkende.

johnread1

Det andet mere luftige, uhåndgribelige eksistentielle dilemma, er behovet for at have en stabil selvfornemmelse i forhold til universet, forstået udefra de stor filosofiske spørgsmål om meningen med livet, døden og selve eksistensen.

For ikke at blive overvældet af dette, er det afgørende, at man udvikler mentale konstruktioner, hvor man skaber mening, sandheder og en forståelsesramme for at begå sig i dagligdagen. Det forhold gør, at man opbygger en fornemmelse af forudsigelighed/soliditet, hvor verden opleves som stabil og tryg, og man kan udvikle en stabil selvfornemmelse. Bagsiden er, at man kan skabe en illusion om, at verden og ens selvfornemmelse er mere stabil og tryg end de i virkeligheden er. I tilfælde af en krise/traume eller i forbindelse med stoffer kan ens mentale konstruktioner blive så rystet, at de bliver meget ustabile. For nogen kan det være en stor oplevelse, som forandrer deres liv, men for andre kan det åbne døren til den overvældende angst, når man opdager at ens verdensbillede, som var stabilt og pålideligt, ikke er det mere. I den ofte desperate proces at genskabe fodfæste, oplever mange psykiske fænomener, som ikke er en del af den ’fælles verden’. Dvs. det som oftest betegnes som psykoser.

Som jeg ser det gennem egne erfaringer og som Williams beskriver så godt, ligger der et enormt metamorfisk potentiale i psykoser. For at blive til en sommerfugl skal larven igennem en proces, hvor den opløses fuldstændigt for derefter at gendanne sig som den smukke sommerfugl den er. Ligeledes når et menneske oplever en så stor krise, at deres verdensbillede ikke længere fungerer og almindelig strategier ikke rækker, kan psyken, som sidste forsøg gå ind i en sådan tilstand, at selvet fragmenteres og ens meningsstruktur går i opløsning. Som Recovery litteraturen så tydeligt viser, er muligheden for at reintegrere og komme igennem processen som en stærkere person stor, såfremt personen får den rigtige støtte. For mange kan processen ende med en oplevelse af at have det bedre end nogen sinde før. Åben dialog i Finland er et eksempel på veldokumenteret, brugbare støtte/metode i relation til psykoser.

Ulykkeligvis er den akademiske psykiatri med dens biomedicinske tilgang en forhindring for mange. Det er noget, der kan ses i de konkrete tal. For befinder man sig i sådan en krisetilstand, er man også meget sårbar. Mødet med psykiatri sker oftest, når man er i den opløste, fragmenterede tilstand, hvor selvet er i fare. For mange bliver den påførte diagnose, f.eks. skizofreni, den nye identitet og meningsstruktur. Man bliver ”skizofren” med alle de konsekvenser diagnosen indebærer, fremfor en mulig sommerfugl.

03jul.13 MG 2628 4bb

Stemmehøring

Historisk set var det at høre stemmer noget positivt idet det blev ofte set som tegn på at man var tættere på Gud. Men, efterhånden, specielt i den vestlige verden, har denne opfattelse ændredet sig og det at høre stemmer ses ikke længere set i samme lys. Hvis man hører stemmer i dag, er det som regel forbundet med sindslidelse, almindeligvis skizofreni.

Omkrig 4 % af verdens befolkning hører stemmer, ud af de 4 % kommer kun omkring en tredjedel i kontakt med psykiatrien. Forskellen mellem disse to grupper er, at sidstnævnte har en overvægt af negative dominerende stemmer. De fordomme, der hersker omkring det at høre stemmer gør at det stort set kun er den gruppe som er synlig.

Butterfly 15En af de store diskussioner omkring sindslidelser er, om de er genetisk betinget eller opstået pga. faktorer som er sket i livet og/eller traumer. Med hensyn til det at høre stemmer kan omkring 70 % af de mennesker som kommer i kontakt med det psykiatriske system, kan relatere deres stemmer direkte tilbage til traumatiske oplevelser i deres liv.

Hvis en der hører stemmer bliver mødt med den genetiske forklaring kan det være svært at have en tro på recovery. Set fra den vinkel betyder det at en medicinsk behandling næsten altid er involveret, ofte uden den effekt som vedkommen kunne tænke sig. (8 % responderer ikke på behandling med et typisk antipsykotikum ifølge Sundhedsstyrelsen, og nogle undersøgelser har vist så høje tal som 40 % (Fowler et al.1995) ca. 32 % oplever kun ’nogen bedring’ ifølge Sundhedsstyrelsen). Behandlingen baseres på den antagelse, at f.eks. skizofreni en hyppig diagnose for mange ”stemmehører”, er en kemiske ubalance pga. generne, og den skal korrigeres kemisk.

Butterfly 42Hvis man, på den anden side, ser på det at høre stemmer som et resultat af traumer som er sket, åbner det op for mange andre muligheder. Ved at se det fra den vinkel og arbejde på en recovery orienteret måde, giver det ”stemmerhøreren” ejerskab af sine oplevelser, redskaber til at finde mestrings-strategier, en mulighed for at finde forståelige forklaringer på stemmerne m.m. Det handler om at tage kontrollen tilbage, og den resulterende empowerment det giver åbner dørene for recovery.

(Smith & Coleman 2005) At høre stemmer er ikke problemet, det er den relation man har til stemmerne, deres identitet, hvordan de passer ind i ens liv, den magt de har over dig og din evne til at beskytte dig, din forståelse og den forklarings model, den kontekst de er opstået fra og hvordan de påvirker dit liv og andre omkring dig og din måde at mestre dem på som kan føre til problemer.

Butterfly 40Der er mange redskaber tilgængelige til at hjælpe både ”stemmehøreren” og de som arbejder men mennesker som hører stemmer. I er velkomne til at kontakte mig hvis I har lyst til at lære mere om hvordan man kan arbejde med stemmer og det at høre stemmer fra en recovery perspektiv.


Jeg har GRATIS stemmehørergrupper. Se HER

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.